1. Forside
  2. Hjælp
  3. Søgninger og forbrug

Søgninger og forbrug

Opdateret

En søgning er det, I betaler for i Navigent. Én søgning henter ca. 1.000 unikke kandidater til en stilling, færre hvis markedet er mindre. Alt efter hentningen er inkluderet. Ved siden af søgningerne har I e-mailadresser til kampagnernes e-mail-trin.

Det koster en søgning

  • At starte søgningen til en stilling. Knappen siger det, før du trykker, fx "Start søgning · bruger 1 af dine 8 søgninger".
  • At hente ca. 1.000 mere til samme stilling. Navigent beder dig bekræfte og nævner stillingen og jeres saldo.
  • At hente med nye filtre. Ændrer du filtrene i chatten efter start, er den nye forhåndsvisning gratis, men at hente med dem bruger en søgning, og Navigent spørger først.

Det er gratis

  • Forhåndsvisningen, også når du fjerner filtre og ser et nyt tal.
  • Spørgsmålene, kalibreringen og omrangering, når du ændrer et ønske.
  • At få hele longlisten vurderet, 50 ad gangen.
  • At erstatte dubletter. Det betaler Navigent.
  • At genoptage en søgning, der stoppede undervejs.
  • En søgning, der ikke gemmer nogen kandidater. I får søgningen tilbage automatisk.

Saldoen

Basis giver 10 søgninger pr. bruger pr. måned og Pro 30. De samles i én saldo for hele organisationen, så tre brugere på Basis deler 30 om måneden. Forbruget logges pr. arbejdsområde.

Du ser saldoen:

  • på knappen, der starter en søgning
  • i panelet til højre i en stilling, med det, stillingen har brugt, og det, I har tilbage
  • under Indstillinger > Søgninger, med alle bevægelser. Alle brugere kan se siden
  • under Indstillinger > Abonnement, med datoen, hvor saldoen udløber. Kun for ejeren

Ejeren og administratorerne får e-mailen Søgninger næsten brugt, når der er under 2 tilbage, og Søgninger brugt op, når der er 0.

Søgninger overføres ikke

Ubrugte søgninger udløber, når perioden slutter, både planens og de ekstra. Tre dage før en periode slutter med ubrugte søgninger, får ejeren og administratorerne e-mailen Ubrugte søgninger udløber.

På en årsplan kommer søgningerne måned for måned, og hver måneds søgninger udløber ved månedens udgang. Abonnement viser Næste tildeling med datoen.

Ekstra søgninger

En ekstra søgning koster 199 kr. ekskl. moms, det samme på Basis og Pro. Den lægges i samme saldo som de andre og udløber med perioden. Købsskærmen viser datoen, før du betaler. Et køb ændrer ikke abonnementet, antallet af pladser eller fornyelsesdatoen.

En søgning i planen koster 149,90 kr. på Basis og 124,97 kr. på Pro, så en ekstra søgning er altid dyrere. Køber I ofte ekstra på Basis, kan det betale sig at skifte til Pro.

Prøveperioden

Prøveperioden giver 2 søgninger og 50 e-mailadresser i 14 dage. Bruger I de 2 søgninger, før den slutter, kan I starte den betalte plan med det samme. Det afslutter prøveperioden og giver planens søgninger og e-mailadresser.

E-mailadresser

Et e-mail-trin i en kampagne kræver kandidatens e-mailadresse. Navigent slår den først op, når en kandidat i en aktiv kampagne når et e-mail-trin, der skal sendes. Intet slås op på forhånd, og du kan ikke selv slå en adresse op, hverken på kandidatkortet, i Chrome-udvidelsen eller i en eksport.

  • Basis giver 300 e-mailadresser pr. bruger pr. måned og Pro 1.000. De samles for hele organisationen ligesom søgningerne, og ubrugte adresser udløber, når perioden slutter.
  • En adresse tæller kun, når den bliver fundet. Findes den ikke, koster det intet, og kandidatens e-mail-trin springes over.
  • Den samme person koster kun én adresse i organisationen, også når et andet arbejdsområde finder personen igen.
  • En adresse, der bliver fundet, er låst op. Den står på kandidaten og i indbakken, og en eksport tager kun adresser, der er låst op.
  • Grænsen er fast. Er e-mailadresserne brugt op, venter e-mail-trinnene under Kræver handling i indbakken, og ejeren og administratorerne får besked én gang med mulighed for at købe flere. Når der er adresser igen, fortsætter de ventende kandidater i den rækkefølge, de nåede trinnet.
  • Ekstra e-mailadresser koster 99 kr. ekskl. moms for 250. De købes ligesom ekstra søgninger og udløber, når perioden slutter.
  • Abonnement viser, hvor mange e-mailadresser I har brugt i perioden, og hvor mange der er tilbage.

Godt at vide

  • Køber I flere pladser midt i en periode, kommer de nye pladsers søgninger og e-mailadresser med næste tildeling, ikke med det samme.
  • Søgninger og e-mailadresser, I har fået, tages aldrig tilbage, heller ikke hvis en betaling fejler.