Underdatabehandlere
Version 1.0 · Senest ændret 6. oktober 2026
Navigent bruger disse leverandører til at levere tjenesten. De fleste behandler kandidatdata på vores kunders vegne og er underdatabehandlere efter databehandleraftalen. Nogle behandler kun Navigents egne oplysninger, fx om betaling eller besøg på navigent.io, og det står i kolonnen Formål.
| Leverandør | Formål | Oplysninger | Placering | Overførselsgrundlag |
|---|---|---|---|---|
| Supabase | Database, login og fillager for tjenesten | Alle kandidat- og kontooplysninger | EU (Frankfurt) | EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (2021/914) med Supabase Pte. Ltd., Singapore, i Supabases databehandleraftale |
| Vercel | Hosting af navigent.io og app.navigent.io | Forespørgsler og logs, herunder IP-adresser | Tjenestens funktioner kører i EU (Frankfurt). Vercels primære faciliteter er i USA | EU-U.S. Data Privacy Framework |
| Inngest | Baggrundsjob | Id'er og tal i hændelserne, aldrig personoplysninger | USA (Amazon Web Services i Ohio og Inngests egne servere i Virginia) | Ikke relevant: Inngest får ingen personoplysninger |
| OpenAI | AI til at læse jobopslag, rangere og vurdere kandidater, skrive tekst til beskeder og opslag og mærke svar. For Navigent selv også kravprofilværktøjet på navigent.io og hjælpen i appen | Kandidaters karriereoplysninger og vurderinger uden navne, billeder, e-mailadresser eller telefonnumre, jobopslag og teksten i kandidaters svar. For Navigent selv teksten i kravprofilværktøjet og spørgsmål til hjælpen i appen | OpenAI Ireland Ltd., Irland | Uden for EØS: EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau efter OpenAIs databehandleraftale |
| Prospeo | Søgning efter kandidater og opslag af e-mailadresser | Søgefiltre og de profiler og e-mailadresser, Prospeo leverer, samt LinkedIn-URL'en for hver fjernelse fra siden "Fjern mig fra Navigent", der sendes videre | USA (Amazon Web Services, us-east-1). Prospeo er Defastra Tech Inc., Canada | EU-Kommissionens afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i Canada. Videre til Prospeos leverandører i USA: EU-U.S. Data Privacy Framework, hvor de er certificeret, og ellers EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser |
| Bright Data | Profilbillede og "om"-tekst fra LinkedIn, for kandidater på en stillings longlist i arbejdsområder, hvor "Vis billeder" er slået til. Billedet kopieres til Navigents eget lager uden metadata og sendes aldrig til AI | LinkedIn-URL'er på de kandidater og de billeder og tekster, der hentes | Israel (Bright Data Ltd.). Systemerne hostes hos Amazon Web Services, med et site til katastrofegendannelse i AWS i EU og backups hos Microsoft Azure | EU-Kommissionens afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i Israel. Uden for EØS og lande med en sådan afgørelse: EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser efter Bright Datas databehandleraftale |
| Unipile | Kampagner gennem kundens egne LinkedIn-konti og postkasser hos Gmail og Outlook, de to sidste gennem Unipiles egne apps, som Google og Microsoft har verificeret, og opslag om stillinger på LinkedIn | Adgangen til de forbundne konti, beskeder til og fra kandidater, de profiloplysninger, der bruges til at kontakte dem, og opslag med reaktioner og kommentarer, der læses, men ikke gemmes | Frankrig (Scaleway og OVH) | Hosting i EU. Unipiles leverandører uden for EU/EØS: en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, EU-U.S. Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, som Unipiles privatlivspolitik angiver dem |
| Resend | E-mail fra Navigent: login, invitationer og beskeder om tjenesten til brugere, bekræftelsen af en anmodning om fjernelse og e-mailene fra en demoanmodning. Aldrig kampagner | Modtagerens e-mailadresse, navnet, hvis vi har det, og e-mailens indhold, som kan nævne en kandidat, brugeren i forvejen kan se | USA (Plus Five Five, Inc.) | EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser og EU-U.S. Data Privacy Framework efter Resends databehandleraftale |
| Google (Google Workspace) | Postkassen info@navigent.io | Henvendelser og demoanmodninger, som kan indeholde kandidatdata, en kunde sender | De lande, hvor Google og Googles underdatabehandlere har faciliteter | EU-U.S. Data Privacy Framework og EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser i Googles databehandlervilkår |
| Stripe | Betaling, abonnementer og fakturaer. Kun Navigents egne oplysninger | Faktureringskontakt, virksomhedsoplysninger, momsnummer og betalingsoplysninger | USA (Stripe, LLC). Aftalen er med Stripe Payments Europe, Limited, Irland | EU-U.S. Data Privacy Framework og ellers EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser |
| Sentry | Fejl og logs | Tekniske oplysninger, uden personoplysninger | EU (Frankfurt) for fejl og logs. Konto- og organisationsoplysninger kan ligge i USA | EU-U.S. Data Privacy Framework og ellers EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser |
| Better Stack | Overvågning af oppetid og statussiden status.navigent.io | Ingen personoplysninger | EU | EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser i Better Stacks databehandleraftale |
| Vercel Web Analytics | Besøgsstatistik for navigent.io. Kun Navigents egne oplysninger | Besøg, uden cookies og uden identifikator på tværs af websites | Som Vercel | Som Vercel |
| MillionVerifier | Kontrol af kandidaters e-mailadresser før afsendelse | Kandidaters e-mailadresser | Ungarn (GBD Software as a Service Private Limited Company), med leverandører i bl.a. USA, Canada, Tyskland, Frankrig og Sverige | Ingen overførsel til MillionVerifier, der er i EU. Videre til leverandører uden for EU/EØS: de garantier, MillionVerifiers privatlivspolitik nævner, fx en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller EU-U.S. Data Privacy Framework |
Placering og overførselsgrundlag står, som hver leverandør selv oplyser dem i sin databehandleraftale og sin dokumentation, læst 6. oktober 2026. Hvor en leverandør ikke oplyser, hvor den behandler oplysningerne, står leverandørens selskab og land, og overførselsgrundlaget dækker behandlingen uden for EU/EØS.
Ændringer
Vi giver kunderne besked 30 dage, før vi tager en ny underdatabehandler i brug eller erstatter en anden, pr. e-mail til organisationens ejere og her på siden. Kunden kan gøre indsigelse efter databehandleraftalens punkt 10.
Ikke på listen
LinkedIn er ikke underdatabehandler, og det er Google og Microsoft heller ikke som udbydere af kundens egne postkasser. Kampagner sendes fra kundens egne konti hos dem, efter kundens egne aftaler med dem. Unipile forbinder kontiene, og fordi Gmail og Outlook forbindes gennem Unipiles egne apps, nævner samtykkeskærmen hos Google og Microsoft Unipile. Google står kun på listen som vært for Navigents egen postkasse, info@navigent.io.
Sprog og kontakt
Listen findes på dansk og engelsk. Ved uoverensstemmelse går den danske version forud. Spørgsmål om listen kan sendes til info@navigent.io.
Navigent.io ApS · CVR 46285395 · Nørre Voldgade 70, 4., 1358 København K · info@navigent.io