Prøv gratis
  1. Forside
  2. Viden
  3. AI-sourcing i Danmark og Norden

AI-sourcing i Danmark og Norden

Opdateret

AI-sourcing betyder, at AI finder kandidater for dig: den læser dit jobopslag, laver søgningen, finder profilerne og rangerer dem efter, hvor godt de passer. I Danmark og resten af Norden foregår det under særlige vilkår: små markeder, titler på flere sprog og databeskyttelsesforordningen overalt. Her er, hvordan AI-sourcing virker, hvad der er særligt her, og hvad du skal tjekke, før du vælger et værktøj.

Sådan virker AI-sourcing

  1. Kravene. AI læser jobopslaget og skiller kravene ud: funktion, senioritet, lokation, års erfaring og kompetencer.
  2. Søgningen. Kravene bliver til filtre, med de titler, folk faktisk bruger, på dansk og engelsk. Er der for få i markedet, udvider et godt værktøj søgningen, fx med beslægtede titler eller et større område.
  3. Rangeringen. Kandidaterne vurderes mod kravene, og de bedste kommer øverst. Et godt værktøj viser, hvad hver vurdering bygger på, og hvad data ikke kan svare på.
  4. Beslutningen. Du siger ja eller nej. Nogle værktøjer lærer af dine første svar og rangerer resten igen.
  5. Kontakten. AI kan skrive et udkast til den første besked. Du læser det, før det bliver sendt.

Forskellen fra en almindelig søgning er, at du ikke skriver søgestrengen selv. Læs, hvad det kræver, når du gør, i Boolean-søgning på danske jobtitler.

Det særlige ved Danmark og Norden

Markederne er små. Ifølge DataReportal havde LinkedIn ca. 3,8 mio. medlemmer i Danmark, 6,2 mio. i Sverige, 3,1 mio. i Norge og 2,3 mio. i Finland ved udgangen af 2025. Det er registrerede medlemmer, ikke aktive brugere. Til en specialiststilling i én region er den relevante pulje derfor ofte lille, og et værktøj skal kunne vise, hvor mange der faktisk passer, frem for at love et rundt tal.

Titlerne er på flere sprog. I Danmark kan den samme stilling hedde økonomichef, regnskabschef, finance manager eller head of finance. Kandidatatlasset viser fx 3.330 databaseposter i Danmark, hvor den nuværende titel indeholder en af de fire, observeret 4. oktober 2026. Søger du kun på én af dem, mister du resten. Sverige, Norge og Finland har deres egne titler oveni, fx ekonomichef, økonomisjef og talouspäällikkö.

GDPR gælder overalt. Databeskyttelsesforordningen gælder direkte i Danmark, Sverige og Finland som EU-lande, og i Norge gennem EØS-aftalen siden 20. juli 2018. Kontakter du en kandidat, der ikke har søgt, skal du give oplysningerne i artikel 14, senest i den første besked. Læs GDPR og sourcing af passive kandidater.

Mange værktøjer behandler data i USA. hireEZ skriver, at alle oplysninger behandles og opbevares i USA. Gem bruger datacentre i USA, SeekOut kører på Microsoft Azure i USA, og Juicebox' 24 underdatabehandlere har alle placering i USA. Det kan ske lovligt med et overførselsgrundlag, men det er noget, du skal vide, når du er dataansvarlig.

Priserne er ofte i dollar. Amerikanske værktøjer har priser i USD, så prisen i kroner følger valutakursen. Se en oversigt i Sourcingværktøjer.

Det skal du tjekke, før du vælger

  • Dækning i dit land. Kan leverandøren vise, hvor mange profiler der passer til dine titler i Danmark? Juicebox beder dig fx kontakte salg for dækningen i en bestemt region.
  • Sprog. Kan værktøjet læse et dansk jobopslag, søge på danske titler og skrive vurderingen på dansk?
  • Evidens og beslutning. Kan du se, hvad hver vurdering bygger på, og træffer en person hver beslutning?
  • Data. Er der en databehandleraftale, en offentlig liste over underdatabehandlere, og hvornår slettes kandidater, du ikke bruger?
  • Kontakt. Går beskederne fra dine egne konti, og spores åbninger?
  • Pris. Pr. bruger, pr. søgning eller pr. kontakt, og i hvilken valuta?

Sådan er Navigent bygget til Danmark

Navigent er lavet i København til funktionær-, specialist- og lederstillinger i Danmark.

  • Dansk fra start. Du indsætter et dansk eller engelsk jobopslag, Navigent søger med danske og engelske titelvarianter, og hver vurdering står på dansk eller engelsk.
  • Dækning, du kan se. Én søgning henter ca. 1.000 unikke kandidater fra en database med +305 mio. professionelle profiler, heraf +1 mio. danske LinkedIn-profiler, og forhåndsvisningen viser gratis, hvor mange der matcher, før du bruger en søgning. Kandidatatlasset viser daterede søgetal for udvalgte titler i Danmark med de præcise filtre.
  • Priser i kroner. Basis 1.499 kr. og Pro 3.749 kr. pr. bruger pr. måned ekskl. moms. Du kan prøve Navigent gratis: 2 gratis søgninger, 1 mere pr. kollega, højst 5, intet kort.
  • Data. Du er dataansvarlig, og Navigent er databehandler. Navigents database, login og fillager ligger i EU (Frankfurt). Flere af leverandørerne behandler data uden for EU, fx i USA, og listen over underdatabehandlere viser hvor og på hvilket grundlag. Kandidater, der ikke er på shortlisten i en aktiv stilling, slettes 90 dage efter, de sidst blev hentet.

Kampagner går fra din egen LinkedIn-konto og din egen Gmail eller Outlook. Hver besked kan læses, før den sendes, og der er ingen sporing af åbninger eller klik.

Se Sådan virker det, eller sammenlign Navigent med Juicebox, hireEZ, SeekOut og Gem.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er AI-sourcing?

AI-sourcing er, når AI finder kandidater for dig: den læser jobopslaget, laver søgningen, finder profilerne i en database og rangerer dem efter kravene. Du beslutter, hvem der skal kontaktes.

Virker AI-sourcing på danske jobopslag?

Det afhænger af værktøjet. Tjek, at det kan læse et dansk jobopslag og søge på både danske og engelske titler, for mange danske stillinger har begge. Navigent læser danske og engelske jobopslag og søger med danske og engelske titelvarianter.

Hvor mange kandidater kan man finde i Danmark?

LinkedIn havde ifølge DataReportal ca. 3,8 mio. medlemmer i Danmark ved udgangen af 2025. Navigents database har +1 mio. danske LinkedIn-profiler, og kandidatatlasset viser daterede tal for udvalgte titler.

Må man bruge AI-sourcing efter GDPR?

Ja, når du har et retsgrundlag og overholder reglerne. Kontakter du en kandidat, der ikke har søgt, skal du give oplysningerne i databeskyttelsesforordningens artikel 14, senest i den første besked, og en person bør træffe beslutningen.

Kilder